“Klog på Sprog”:

Ikke blot en hyggelig sprogklub om retskrivningsordbogen

Podcasten har sin styrke i kraft af, at det danske sprog, og sprog generelt, bliver sat i et helikopterperspektiv, Klog på Sprog er altså ikke blot et eksempel på en hyggelig ”sprogklub”, hvor snakken går om kommaets betydning for subjekt og objekt eller Retskrivningsordbogens regler for at ligge versus lægge. Samtalerne går yderligere på sprogets betydning for, hvordan vi opfatter og interagerer med hinanden. Og der bydes på bastante emner, såsom det at høre stemmer i sit hoved, om ord som ”samfundssind” der har skrevet sig ind på det sproglige danmarkskort, og endda hvorvidt det, at studere et sprog i dens samtid kan medvirke til at forudse en verdenskrig.

Der er også plads til gode grin mellem de forskellige dialoger og læren om sprog, som lytteren får serveret. Adrian Hughes og panelet er ikke blege for at smide en kæk og humoristisk kommentar til hinanden, og de er heller ej tilbageholdende med at gøre grin med sproglige tendenser. Der er altså rig mulighed for at få et smil på læben, når man lægger ører til Klog på Sprog.

Klog på Sprog byder også på episoder, der er optaget live, fra blandt andet Folkemødet på Bornholm, i afsnittet ”Politikersprog på Solskinsøen”, hvor dagens panel er Morten Messerschmidt, Mai Villadsen og Pernille Vermund, der skal have en snak om politikersprog. I baggrunden høres applaus, snakken og grin fra et publikum. At kunne høre podcasten udspille sig med et publikum giver en nærhedsfølelse, for det føles som hører man det sammen med dem. For når jeg lytter til en podcast, er det for det meste alene, og med høretelefonerne skruet godt op, fordi jeg ikke ønsker at blive forstyrret. Men når jeg hører og bliver bekræftet i andres begejstring, føler jeg mig, som en del af et fællesskab, at vi sammen har castet Klog på Sprog til at underholde os.

Måske ikke en podcast for alle

Men podcasten kan nok ikke komme udenom, at den ikke er for alle. For nogle episoder gælder det, at det uden tvivl er en fordel, at man som lytter i forvejen er velbevandret i det danske sprogs udtryk og natur. Når sprogforskere og professorer med en ph.d. fra diverse universiteter lægger vejen forbi til en snak om ”klusilsvækkelser” og ”schwa”, ja, så tenderer det hurtigt til at blive højakademisk og indforstået sprog, der kan skabe en sprogbarriere mellem panel og lytter. Og lytterspørgsmålene er heller ikke lige til højrebenet, for der hersker heller ingen tvivl om, at nogle spørgsmål ikke er skudt lige fra den sproglige hofte.

En udfordring for programmet er desuden, at emnerne stikker i alverdens retninger. Det spiller derfor en stor rolle forhvem der udgør det faktiske panel og emnet på den pågældende dag. Jeg betragter det som en ”bland-selv-slik podcast”, fordi det er afgørende, om man synes alt fra taleskrivning og tegnsætning til modesprog, er værd at lytte til, hvis man skal lytte til hver enkelt episode. Det er et spørgsmål om smag. Klog på Sprog er ikke forudsigelig, så lytter kan ikke forvente et bestemt emne, der gentager sig, og man må tjekke på dagen, om det er noget, der vækker interesse eller ej. Det eneste, vi som lyttere kan forvente, er Adrian Hughes, en dialog om sprog og et fast format. 

Kort fortalt

Klog på Sprog synes jeg uden tvivl er en podcast, man kan betro sig til, hvis man ønsker oplysning og ny viden om modersmålet samt, når sproget får betydning for samfundet. Og man behøver ikke høre alle episoderne for at kunne følge med. Man kan nemt vælge efter interesse. Jeg synes uden tvivl man er garanteret godt selskab, en varm velkomst fra Adrian Hughes og den hyggelige, trolige jingle, der lyder som den fra DSB.